Magtesløst og frustreret fællesråd i Kolt-Hasselager: ”Kæden knækker, når vi ikke bliver inddraget i, hvordan vores egen by skal udvikle sig”

Beboerne i Kolt-Hasselager føler sig ikke inddraget nok i beslutninger omkring deres eget lokalområde. De har i syv år kæmpet for et grønt naturområde, men står overfor en kommune, der vil bygge nye boliger.

Af Oskar Hammer Sylvestersen

Fællesrådet i Kolt-Hasselager kæmper for, at borgere kan gå en tur i knæhøjt græs med solstråler i ansigtet, kun brudt af vildtvoksende træer. Deres drøm er, at dette naturområde skal blive et mødested for alle borgere på tværs af alder, og at området skal fremme biodiversiteten. Men denne drøm deler Aarhus Kommune ikke. De vil omdanne dette område til boliger.

Fællesrådets forgæves kamp

Formanden for Kolt-Hasselager Fællesråd, Karen Balling Radmer, fortæller, at hun savner inddragelse fra kommunens side.

”Vi synes, kæden knækker, når vi ikke bliver inddraget i, hvordan vores egen by skal udvikle sig.”

Aarhus Kommune har dog tilbudt Kolt-Hasselager Fællesråd, at den allerede eksisterende park, Bavnehøjparken, kan blive gentænkt til fælles mødested for byens borgere, men for Karen Balling Radmer er dette ikke nok.

”Det, de egentlig siger, er, at hvis nu I får lov at lege lidt i den park, I allerede har, så tager vi det andet område og laver til boliger, og det er som at fodre hunden med sin egen hale.”

Artiklen fortsætter under billedet

Kolt-Hasselager er på 20 år vokset med 41%, så Karen Balling Radmer forstår godt behovet for nye boliger for at imødekomme den store befolkningsvækst.

”Vi forstår godt, at vi skal være med til at tage en for holdet i forhold til fortætning, og det har vi så sandelig allerede gjort. Men vi snakker om, at de sidste grønne områder forsvinder,”

Karen Balling Radmer står tilbage med en følelse af, at Aarhus kommune ikke lytter til fællesrådene, når der skal tages beslutninger om deres lokalsamfund. Og det er hun ikke alene om.

Manglende indflydelse er et generelt problem

I en rundspørge blandt de 32 fællesråd i Aarhus Kommune, hvoraf 16 besvarede henvendelsen, kan det ses, at der er plads til forbedring i samarbejdet med kommunen. Når der spørges, hvilken karakter, på en skala på 1 til 10, hvor 10 er det bedste, fællesrådene vil give samarbejdet med Aarhus kommune, så lander gennemsnittet på en score på 5,7.

” Man kan godt føle sig som et frivilligt ‘gummistempel’ for, at kommunen har sikret sig, at borgerne er blevet hørt, når de sender sager til fællesrådet.”

Fortæller formanden for Brabrand-Årslev Fællesråd, Chresten Ibsen, om samarbejdet med Aarhus kommune.

Flere fællesråd har udtalt, at man kan have en følelse af, at kommunen lytter til fællesrådet, men at de ikke tager, hvad de siger, til efterretning. Derudover er det et problem, at fællesrådene bliver inddraget for sent i processen.  

I samarbejdsaftalen med fællesrådene, står der, at ”Samarbejdet skal sikre, at fællesrådene og de lokale synspunkter inddrages så tidligt i kommunale plan- og aktivitetsovervejelser, at der reelt er mulighed for at påvirke beslutningerne.”

Men når man spørger fællesrådene, i hvilken grad dette bliver opfyldt, på en skala fra 1-10, så ligger gennemsnittet på 4,6.

”Min oplevelse er, at vi altid halser bagefter de beslutninger, som byrådet tager. Specielt Gellerupområdet, hvor byudviklingen foregår hen over hovedet på borgerne”

Fortæller formand for Gellerup Fællesråd, Helle Hansen, og kommer med eksempler omkring skoleplacering, cykelstier og busruter, hvor kommunen ikke har lyttet til fællesrådet.

Kommunens karakter er alt for lav

”Det synes jeg klart er for lavt, alt for lav”

Udtaler Jesper Kjeldsen (S), medlem af Aarhus byråd, når man spørger ham om kommunens karakter. Men han forventer dog også, at der kommer forbedringer.

”Det her byråd har jo kun siddet i nu måneder, og jeg vil være skuffet, hvis ikke man kan lave den rundspørge igen om tre år også få et højere tal.”

Når man spørger Jesper Kjeldsen, hvordan man fra kommunens side kan forbedre samarbejdet med fællesrådene, så forslår han at stille nogle professionelle værktøjer til rådighed for fællesrådene. Jesper Kjeldsen kommer også med en opfordring til, at man skal huske.

”At fællesrådenes holdning ikke altid er repræsentativ for, hvad et område af byen mener, så man skal huske, at fællesrådene ikke er lokale byråd.”

I Kolt kæmper de videre

I Kolt-Hasselager Fællesråd vil de fortsat arbejde for, at etableringen af et rekreativt område med fokus på biodiversitet bliver virkelighed. I den forbindelse har Karen Balling Radmer en bøn til politikerne ”lyt til vores drøm, og tag den alvorligt, vi mener det.”